Fondspenge til nyt hospice og udeområde på højskole

Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager med broderparten af midlerne til opførelsen af nyt hospice. Novo Nordisk Fonden finansierer projekt, der skal styrke offentligt-privat forskningssamarbejde gennem åben innovation, mens Nordea-fonden og andre fonde finansierer aktivitetsområde på Egmont Højskolen.

Det nye fonds­støt­te­de ho­spi­ce på Sankt Lukas Stif­tel­sens grund i Hel­lerup skal ha­ve plads til 36 pa­tien­ter, og der­til kom­mer et nyt og stør­re bør­ne- og un­ge­ho­spi­ce med plads til ot­te ind­lag­te fa­mi­li­er. (fo­to: Sankt Lukas Stiftelsen)

Alt for man­ge men­ne­sker dør uden at få til­budt til­stræk­ke­lig lin­dring og støtte.

Det me­ner Sankt Lukas Stif­tel­sen i Hel­lerup, som blandt an­det om­fat­ter et ho­spi­ce, et ple­je­hjem og en dag­in­sti­tu­tion. Der­for byg­ger stif­tel­sen i de kom­men­de år et nyt, mo­der­ne ho­spi­ce, så fle­re uhel­bre­de­ligt sy­ge men­ne­sker får bed­re be­tin­gel­ser i den sid­ste svæ­re tid.

Det nye ho­spi­ce vil bli­ve op­ført på Sankt Lukas Stif­tel­sens grund og er mu­lig­gjort ved en do­na­tion på 260 mil­li­o­ner kro­ner fra Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond samt 100 mil­li­o­ner kro­ner fra sel­ska­bet Sor­a­na A/S.

Det nye cen­ter skal ha­ve plads til 36 pa­tien­ter, og der­til kom­mer et nyt og stør­re bør­ne- og un­ge­ho­spi­ce med plads til ot­te ind­lag­te fa­mi­li­er. I prak­sis be­ty­der det, at Sankt Lukas Stif­tel­sen i 2030 vil kun­ne ta­ge imod cir­ka 2.100 pa­tien­ter om året mod 600 i dag.

”Vær­dig­hed, lin­dring og tryg­ge ram­mer er alt­af­gø­ren­de, når liv­stru­en­de syg­dom ram­mer. Det gæl­der bå­de for den en­kel­te syg­doms­ram­te så­vel som for de på­rø­ren­de. Da be­ho­vet for fle­re plad­ser er stort, støt­ter fon­den op om ud­byg­nin­gen og kva­li­tetsløf­tet af Sankt Lukas Stif­tel­sens ho­spi­ce,” si­ger for­man­den for Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond Ane Mær­sk Mc-Kin­ney Ug­g­la i en pres­se­med­del­el­se fra Sankt Lukas Stiftelsen.

Gen­tof­te Kom­mu­nes kon­ser­va­ti­ve borg­me­ster Mi­cha­el Fen­ger by­der pla­ner­ne velkommen.

”Det nye pal­li­a­tions­cen­ter er et godt ini­ti­a­tiv, som vil bi­dra­ge til at lø­se nog­le af de de­mo­gra­fi­ske ud­for­drin­ger, som vo­res sund­heds­sy­stem og æl­d­re­sek­tor står over­for. Vi er gla­de for, at et pro­jekt af den­ne art kan re­a­li­se­res i vo­res kom­mu­ne,” si­ger Mi­cha­el Fenger.

Vil styrke samarbejde og bane vej for innovation

Og­så No­vo Nor­disk Fon­den har haft den sto­re pung frem­me og dér fun­det et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb. Fon­den af­sæt­ter op til 180 mil­li­o­ner kro­ner over fem år til at for­læn­ge og ud­vi­de Open Di­scove­ry In­nova­tion Net­work (ODIN), som er en pa­tent­fri sam­ar­bejds­plat­form, der har etab­le­ret den før­ste ram­me for Open In­nova­tion in Sci­en­ce (OIS) i Danmark.

OIS er en sam­ar­bejds­mo­del, hvor in­du­stri­en og of­fent­li­ge forsk­nings­mil­jø­er går sam­men om at ska­be forsk­nings­pro­jek­ter og de­le de­res re­sul­ta­ter åbent med offentligheden.

ODIN blev ud­vik­let i sam­råd med ni cen­tra­le bran­che­part­ne­re og etab­le­ret som et pi­lot­pro­jekt på Aar­hus Uni­ver­si­tet i 2020. Plat­for­men har fi­nan­si­e­ret 11 pro­jek­ter, der gi­ver for­ske­re i in­du­stri­en og på uni­ver­si­te­ter­ne en åben IP-ram­me, der sæt­ter skub i sam­ar­bej­det med forsk­nings­pro­jek­ter på det præ-kom­pe­ti­ti­ve stadie.

No­vo Nor­disk Fon­dens am­bi­tion er at ska­be et dansk in­nova­tions­mil­jø i ver­dens­klas­se, der dri­ver trans­for­ma­tio­nen af vi­den­skabs­ba­se­re­de op­da­gel­ser in­den for li­fe sci­en­ce og den grøn­ne om­stil­ling i samfundet

Mads Krogs­gaard Thom­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, No­vo Nor­disk Fonden

Ma­rie Lou­i­se Con­rad­sen, som er He­ad of Open Sci­en­ce ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, si­ger i en pres­se­med­del­el­se fra No­vo Nor­disk Fon­den, at ODIN’s pa­tent­fri til­gang i høj grad mind­sker bar­ri­e­rer­ne for sam­ar­bej­de mel­lem in­du­stri­en og of­fent­li­ge forskningsmiljøer.

“Vi har op­le­vet en utro­lig in­ter­es­se fra beg­ge sek­to­rer, og ram­mer­ne har væ­ret ef­fek­ti­ve i for­hold til at frem­me forsk­nings­pro­jek­ter, der in­de­bæ­rer bå­de en høj ri­si­ko og høj ge­vinst og er dre­vet af vir­ke­li­ge be­hov – og i et om­fang, vi nor­malt ik­ke ser i vo­res an­dre sam­ar­bejds­mo­del­ler,“ si­ger Ma­rie Lou­i­se Conradsen.

Iføl­ge pro­fes­sor Mads Krogs­gaard Thom­sen, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fon­den, har ODIN væ­ret ba­ne­bry­den­de for bru­gen af Open In­nova­tion in Sci­en­ce som mo­del for sam­ar­bej­de mel­lem uni­ver­si­te­ter og in­du­stri­en i Danmark.

“No­vo Nor­disk Fon­dens am­bi­tion er at ska­be et dansk in­nova­tions­mil­jø i ver­dens­klas­se, der dri­ver trans­for­ma­tio­nen af vi­den­skabs­ba­se­re­de op­da­gel­ser in­den for li­fe sci­en­ce og den grøn­ne om­stil­ling i sam­fun­det. Open Di­scove­ry In­nova­tion Net­work-plat­for­men spil­ler en af­gø­ren­de rol­le for at gø­re det­te til vir­ke­lig­hed,” si­ger Mads Krogs­gaard Thomsen.

Hjerneforskningspris til tre professorer

Rund­t­u­ren blandt ud­valg­te fonds­ud­de­lin­ger fra den se­ne­ste uge fort­sæt­ter til Lund­beck­fon­den, som net­op har ud­delt 2024-ud­ga­ven af The Brain Prize, der iføl­ge fon­den er ver­dens stør­ste hjerneforskningspris.

Det­te års pris an­er­ken­der tre før­en­de hjer­ne­for­ske­res ba­ne­bry­den­de ar­bej­de in­den for com­puta­tio­nal og te­o­re­tisk neu­rovi­den­skab, der har ydet af­gø­ren­de bi­drag til vo­res for­stå­el­se af hjer­nen. Pris­mod­ta­ger­ne er pro­fes­sor Lar­ry Ab­bott fra Co­lum­bia Uni­ver­si­ty i USA, pro­fes­sor Ter­ren­ce Sej­nowski fra Salk In­sti­tu­te i USA og pro­fes­sor Haim Som­pol­in­sky fra Har­vard Uni­ver­si­ty i USA og He­brew Uni­ver­si­ty i Israel.

I en pres­se­med­del­el­se fra Lund­beck­fon­den sen­der ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Le­ne Sko­le si­ne ly­kønsk­nin­ger til hver af de tre Brain Prize-modtagere.

”De­res skel­sæt­ten­de forsk­ning har skabt af­gø­ren­de vi­den og ba­net vej­en for, at an­dre for­ske­re bed­re kan for­stå kri­ti­ske hjer­ne­funk­tio­ner, og­så i for­hold til syg­dom­me. Det er helt i tråd med vo­res for­mål ’Brin­ging di­scove­ri­es to li­ves’. De­res vi­den­ska­be­li­ge be­stræ­bel­ser be­gynd­te i 70'erne, og de­res be­slut­som­hed, mod og ved­hol­den­hed gen­nem år­ti­er bør tje­ne som in­spira­tion for an­dre for­ske­re og fortje­ner om no­get at bli­ve be­løn­net," si­ger Le­ne Skole.

The Brain Prize 2024 er i alt på 10 mil­li­o­ner kroner.

Priser til fem kunstnere

Og­så Ny Carls­berg­fon­det har væ­ret i pris­ud­de­lings­hu­mør. For­le­den blev fon­dens år­li­ge kunst­pri­ser over­rakt til fem frem­træ­den­de kunst­ne­re ved en pris­fest på Glyp­to­te­ket i København.

Mod­ta­ge­re af de fem le­ga­ter er Ah­mad Siy­ar Qua­sa­mi, Fryd Fry­den­da­hl, Goo­di­e­pal (Kri­sti­an Bjørn Ve­ster), Kir­sten Chri­sten­sen og Ta­bi­ta Rezaire.

”De fem pris­mod­ta­ge­re be­mær­ker sig al­le ved at re­præ­sen­te­re no­get sær­ligt i de­res ge­ne­ra­tion og på hver de­res må­de ha­ve en kunst­ne­risk prak­sis, der er de­fi­ne­ren­de for sit felt. Sam­ti­digt re­præ­sen­te­rer de og­så den enor­me og im­po­ne­ren­de di­ver­si­tet, der fin­des på den dan­ske kunsts­ce­ne net­op nu. Vi er i Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se me­get eni­ge om, at net­op dis­se fem kunst­ne­re med alt, hvad de står for, teg­ner et stærkt bil­le­de af dansk kunst­liv an­no 2024,” si­ger for­per­son i Ny Carls­berg­fon­det Chri­sti­ne Buhl An­der­sen i en nyhed på fon­dens hjemmeside.

Med le­ga­tet føl­ger 400.000 kro­ner til hver prismodtager.

Nyt aktivitetsområde på højskole

På den al­me­ne fol­ke­højsko­le Eg­mont Højsko­len i Hou syd for Aar­hus kan der nu sæt­tes gang i ud­vik­lin­gen og an­læg­get af et nyt uden­dørs be­væ­gel­ses- og aktivitetsområde.

Eg­mont Højsko­len har mod­ta­get 22 mil­li­o­ner i støt­te til ak­ti­vi­tets­om­rå­det. Bro­der­par­ten, 14 mil­li­o­ner kro­ner, kom­mer fra Nor­dea-fon­den, Lo­ka­le og An­lægs­fon­den bi­dra­ger med seks mil­li­o­ner kro­ner, mens der er min­dre be­løb til pro­jek­tet fra Si­grid og Ove F. Pe­ter­sens Fond, Be­vi­ca Fon­den, Van­fø­re­fon­den og Od­der Kommune.

”Vi vil la­ve et sted, et rum, et ak­ti­vi­tets­om­rå­de, hvor de si­lo­er, som el­lers kan op­le­ves i sam­fun­det, ned­bry­des. Kun ved at gå for­re­st og tur­de gø­re no­get nyt og ba­ne­bry­den­de an­der­le­des, kan vi ryk­ke ved de gængse må­der at for­stå til­gæn­ge­lig­hed på,” si­ger Sø­ren Møl­l­gaard, for­stan­der på Eg­mont Højsko­len, i en pres­se­med­del­el­se højskolen.

For­stan­de­ren for­tæl­ler, at Eg­mont Højsko­len of­te får til­ken­de­gi­vel­ser fra per­so­ner med funk­tions­ned­sæt­tel­ser, der på­pe­ger, at der i øje­blik­ket ik­ke er til­stræk­ke­ligt med uden­dørs fa­ci­li­te­ter, hvor al­le kan væ­re med.

Kun ved at gå for­re­st og tur­de gø­re no­get nyt og ba­ne­bry­den­de an­der­le­des, kan vi ryk­ke ved de gængse må­der at for­stå til­gæn­ge­lig­hed på

Sø­ren Møl­l­gaard – For­stan­der, Eg­mont Højskolen

Ak­ti­vi­tets­om­rå­det vil blandt an­det by­de på gang­sy­ste­mer og ud­kigs­po­ster, van­drings­ru­ter og en kla­tre­væg, der skal ap­pel­le­re til fri leg, sport og so­ci­a­le fællesskaber.

”Med det nye ak­ti­vi­tets­om­rå­de kom­mer Eg­mont Højsko­len til at ska­be nog­le helt fan­ta­sti­ske, nye ram­mer for samvær og be­væ­gel­se i det fri. Det cir­ka 30.000 kva­drat­me­ter sto­re ak­ti­vi­tets­om­rå­de bli­ver til­gæn­ge­ligt for al­le på tværs af funk­tions­ni­veau, al­der og livsvil­kår,” si­ger Chri­sti­ne Pa­lu­dan-Mül­ler, ud­de­lings­chef i Nordea-fonden.

Støtte til 19 projekter på Bornholm

Vi slut­ter på solskins- og klip­peø­en Born­holm, hvor Spa­re­kas­sen Born­holms Fond ef­ter årets før­ste ud­de­lings­mø­de har for­delt knap 729.000 kro­ner til 19 pro­jek­ter på øen.

De 19 pro­jek­ter er ble­vet til­go­de­set med mel­lem 2.500 kro­ner og en kvart mil­li­on kro­ner, skri­ver TV2 Born­holm i en webnyhed.

De to stør­ste do­na­tio­ner er gå­et til Ar­na­ger Bå­d­havn og For­e­nin­gen Fol­ke­mø­det, der har få­et hen­holds­vis 100.000 og 250.000 kroner.

Bå­d­hav­nen i Ar­na­ger skal bru­ge pen­ge­ne til be­va­ring af hav­ne­om­rå­det, mens For­e­nin­gen Fol­ke­mø­det vil an­ven­de si­ne fond­s­pen­ge på plads­in­dret­ning og et så­kaldt at­mos­fæ­re­om­rå­de til årets Fol­ke­mø­de, der af­vik­les den 13.-15. juni.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer